Nye-ansigter-SH2-scaled.jpg

Vi har styrket holdet med fire nye medarbejdere

Vi har rygende travlt i P+P arkitekter, og det er derfor med stor glæde, at vi kan byde velkommen til fire nye kolleger – Jeppe, Arnholt og Jens Christian er blevet ansat på vores tegnestue i Aarhus, mens Mikael er blevet en del af vores Thisted-afdeling.

Jeppe Strand Lemvig (tv.) er uddannet bygningskonstruktør. Han kommer primært til at lave byggeledelse, men vil også indgå i projektering ved bl.a. udbudsprojekter og kvalitetssikring.

Arnholt Kjelnæs (mf.) er projekterende bygningskonstruktør og uddannet fra VIA University College i Aarhus. Han er i øjeblikket tilknyttet projektet Lille Nyhavn i Skanderborg, hvor vi projekterer et udbudsprojekt.

Jens Christian Pinborg (th.) er kulturarvsarkitekt og projektleder. Han skal være med til at styrke vores kulturarvsafdeling yderligere.

Mikael Dølrath Lauridsen (det lille billede til højre) er bygningskonstruktør og en del af holdet i Thisted, hvor han skal afhjælpe den store travlhed, som tegnestuen oplever for tiden.