MENU
Haderslev-stadion-01.jpg

Overdækning og udbygning af stadion fremtidssikrer Sydbank Park i Haderslev

Den omfattende udbygning af stadion Sydbank Park står endelig færdig. Nu kan alle tilskuere nyde SønderjyskE Fodbolds hjemmekampe under fuld overdækning.

Udover overdækningen er ståpladserne forbedret på både nord- og sydtribunen med betonunderlag, østtribunen er forlænget med 625 siddepladser og Fuglsang Lounge er udvidet med 110 pladser. Konstruktionerne på nordtribunen er udført således, at man i fremtiden har mulighed for at tilføje sportel, skyetage, lounge eller andet, hvis behovet og mulighederne opstår.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Cawo og Hundsbæk & Henriksen. Vores udbygning af stadion Sydbank Park har betydet, at overdækningen yderligere har lukket de ellers åbne hjørner og dermed skabt et intimt, stemningsfuldt stadion.

 

P+

At skabe rum for leg, bevægelse og mødet mellem mennesker

  • Mennesket er et socialt væsen, der har brug for interaktion med andre mennesker. Samtidig har vi brug for motion og bevægelse for at holde os sunde og raske. Disse essentielle behov hos os udleves blandt andet i de mange fællesskaber, som foreningskulturen skaber i sportshaller og andre fritidsfaciliteter.
  • Idrætsanlæg er nemlig ikke bare en hal og nogle omklædningsrum, men et mulighedsrum, hvor inkluderende sportsaktiviteter og fællesskaber kan spire.
  • De sociale fællesskaber i foreningslivet er på mange områder udfordret af alternative, digitale fællesskaber og et mere individualiseret samfund, hvilket blot gør udviklingen af gode, inspirerende og inkluderende fritidsfaciliteter endnu vigtigere.
  • Når vi tegner faciliteter til idræt og sport, stræber vi altid efter at skabe dynamiske og multifunktionelle bygningsværker, der opfordrer til bevægelse og en mangfoldighed af aktiviteter. Det handler om at skabe gode, fysiske rum for mødet mellem mennesker.

Om vores tilgang til byggeri inden for sport, idræt og fritid

 

Læs mere om vores andre projekter inden for læring og idræt her.