Skivehus01-2.jpg

Skivehus

Vi har fået buddet på istandsættelsen af Gl. Skivehus for Skive Kommune. Her er tale om en af de ældste bygninger i byen – et barokt bindingsværkshus fra 1719 på et fundament fra middelalderen. Efter at have stået tomt i en årrække, er det nu planen at istandsætte og nyindrette det bevaringsværdige hus til forsamlingsrum og mødefaciliteter. Vi skal nu i gang med en grundig registrering af bygningens spor, så vi kan genskabe og styrke husets identitet. Det bliver spændende at se, hvad der gemmer sig under alle lagene. Vi varetager opgaven sammen med Tri-Consult.