Jobopslag_kreativ_erfaren_arkitekt-scaled.jpg

P+P arkitekter søger kreativ erfaren arkitekt

Kreativ projekt- og udviklingsledelse med tryk på faglighed. Er det ord, der kendetegner dig, så har vi en arkitektstilling ledig, der giver dig mulighed for at komme med på vores hold. Og dermed blive en del af et kreativt arbejdsmiljø bestående af engagerede kollegaer, som i det daglige brænder for at skabe bæredygtig, social ansvarlig og æstetisk kvalitetsarkitektur.

Gennem en lang række nye, interessante projekter og gode perspektivrige samarbejder med bygherrer og andre samarbejdspartnere oplever P+P arkitekter en positiv udvikling. For at understøtte denne udvikling og styrke vores position søger vi nu en erfaren arkitekt, der kan bidrage kreativt til at udvikle vores projekter.

Du evner at arbejde på et højt arkitektonisk niveau, er ambitiøs, har et professionelt engagement og hviler i din faglighed. Du er arkitektfagligt bredt funderet, har gennem din karriere arbejdet med de fleste former for byggeri og har en solid erfaring med idé- og visionsudvikling, skitsering, design og projektudvikling.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere kan arbejde selvstændigt, men samtidigt forstår værdien af godt samarbejde, er lydhøre og seriøse med- og modspillere internt såvel som eksternt over for vores kunder og samarbejdspartnere. Du skal trives i en travl arbejdsdag med masser af faglige udfordringer i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi arbejder på tværs af fagene, har en gensidig faglig respekt og gør en dyd ud af at lære af hinanden. Vi arbejder målrettet og går professionelt til vores opgaver, men er samtidig en uformel arbejdsplads, hvor det kollegiale samvær trives i et humoristisk og afslappet miljø. Du vil i denne arkitektstilling komme til at indgå i et arbejdsfællesskab med ca. 30 medarbejdere i Aarhus og Thisted.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet arkitekt cand.arch eller cand.polyt.arch med min. 5 års relevant erfaring.
  • har et stærk arkitektonisk portfolio, som passer til P+P’s referencer og kunder.
  • er god til at analysere, visualisere og formidle dine visioner.
  • har indgående kendskab til udarbejdelse og styring af større og mindre opgaver.
  • har gode samarbejdsevner og trives i teams.
  • behersker relevante IT-programmer på højt niveau.

 

Kan du se dig selv afspejlet i vores værdier og være en del af en social ansvarlig tegnestue, hvor du bliver fagligt udfordret og får lov til at arbejde kreativt og selvstændigt med at skabe funktionel, nytænkende og bæredygtig kvalitetsarkitektur, så send os en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår: efter nærmere aftale

Tiltrædelse: efter nærmere aftale. Denne arkitektstilling er i vores Aarhus-afdeling.

Ansøgning med relevante bilag mailes til job@pplusp.dk.  Mærk venligst din ansøgning ”Kreativ erfaren arkitekt”.

Ansøgningerne behandles løbende.