MENU

Jetsmark Idrætscenter

Udbygningen og renoveringen af Jetsmark Idrætscenter vil gøre centeret til et moderne og tidssvarende  idrætscenter, som kan opfylde brugernes behov i mange år fremover.

Jetsmark Idrætscenter er placeret i tæt forbindelse med det åbne landskab og med stor synlighed fra ankomsten fra Bredgade. Sammen med det nye Skolecenter Jetsmark, vil Idrætscenteret være med til at binde Pandrup, Kaas og Moseby mere sammen, og være er stærkt element i det sociale liv og fællesskab i lokalområdet.

Den nye tilbygning udformes så den tilpasser sig stedets eksisterende bygninger og det nye Skolecenter Jetsmark.

Den nye facade mod ankomsten fra Bredgade, bliver centrets nye ansigt udadtil, og vil fremstå med et enkelt og moderne udtryk, som signalerer dynamik, liv og aktivitet.

Hovedindgangen markerer sig tydeligt som et vertikalt element i den lange horisontale facade. Her åbner bygningen sig op, med fuld åbenhed ind til den dobbelthøje foyer.

Den horisontale facade understreges ved at lave et gennemgående vinduesbånd i bunden af bygningen, som giver bygningen en lethed og fast rytme i facaden, og skaber samtidig en god visuel kontakt mellem ude og inde-arealerne.

På facaden monteres en række silhuetter af springgymnaster, som antyder hvad der foregår i huset, og giver bygningen en dynamik og identitet.

 

Sag nr. 1545

Færdiggørelse:
2023

Bygherre:
Jetsmark Idrætscenter

Projekt:
Om- og tilbygning til Jetsmark Idrætscenter

Opgave:
Totalentreprise, arkitektrådgivning

Størrelse:
3000 m² nybygning / 7700 m² eksisterende bygning

Byggesum:
50 mio. kr. ekskl. moms

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter

Relaterede projekter