JOB

 

P+P arkitekter i Aarhus søger bygge- og projektleder

 

Har du god erfaring med bygge- og projektledelse? Så har du mulighed for at blive en del af et ledelsesteam bestående af dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for styring, planlægning og bygherrekontakt.

Vi oplever positiv tilgang af opgaver indenfor såvel nybyggeri som renoveringsprojekter. For at fastholde og udbygge denne udvikling søger vi en erfaren projekt- og byggeleder, som er uddannet konstruktør eller arkitekt og som har erfaring med projektstyring og ledelse af opstarts-, projektgennemgang og byggemøder.

Vi forventer, du arbejder selvstændigt, kan træde i karakter, og at du sætter samarbejdet med bygherrer, entreprenører og samarbejdspartnere i højsædet. Vi tilbyder en stilling med plads til selvstændigt ansvar og indflydelse samt en bred palette af spændende projekter for såvel offentlige som private bygherrer.

Vi er en tegnestue, der lægger vægt på at være en lydhør og seriøs medspiller internt såvel som overfor vores kunder og samarbejdspartnere. Du vil opleve en travl arbejdsdag med masser af udfordringer i et inspirerende og tæt samarbejde med tegnestuens dygtige kollegaer. Vi ser os selv som en uformel arbejdsplads med et højt fagligt niveau i et humoristisk og afslappet miljø. Du vil komme til at indgå i et fællesskab med ca. 30 medarbejdere i Aarhus og Thisted

 

Som projekteringsleder forventer vi, at du:

  • er uddannet som konstruktør eller arkitekt med 4 års erfaring.
  • har erfaring med bygge- og projektledelse af store såvel som små opgaver
  • er resultatorienteret og har evnen til at planlægge, gennemføre og afslutte opgaver
  • kan styre byggeprojekter og sikre at tidsplaner overholdes
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • er løsningsorienteret og fleksibel
  • er motiverende, udadvendt og opsøgende
  • har erfaring med alle projektfaser og dertilhørende ydelsesbeskrivelser
  • har erfaring med udbudsbeskrivelser (bips)
  • har erfaring med projektering i Revit
  • er engageret og har noget på hjerte

Løn og ansættelsesvilkår: Efter aftale.

Ansøgningsfrist: 15.03.2021. Ansøgninger behandles løbende.

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgning med relevante bilag mailes til job@pplusp.dk med mærkning i emnefelter: ” Bygge- og projektleder”.