Laehegnet-status-07-scaled.jpg

151 familieboliger i Albertslund skyder frem

Vi har været en tur forbi Læhegnet i Albertslund, hvor opførelsen af 151 familieboliger er rigtig fint på vej. Læhegnet kommer til at bestå af 51 rækkehuse og 100 boliger, der danner en karrébebyggelse i fem etager.
Når man bevæger sig rundt i området mellem de forskelligartede familieboliger, kan man tydeligt mærke, hvordan Læhegnet kommer til at se ud, når det hele står færdigt. Alle rækkehuse får haver mod syd, og flere grønne kiler gennem området vil skabe et stort rekreativt udeareal til glæde for de kommende beboere. Den fem etager store karrébebyggelse øst for rækkehusene opføres sideløbende og vil omkranse endnu et rekreativt område – et fælles gårdrum, der skaber ideelle betingelser for samvær beboerne imellem.
Den røde, rustikke tegl vil være gennemgående for begge byggerier. Dermed bindes rækkehusene og karrébebyggelsen sammen og vil medvirke i skabelsen af en hyggelig og varm atmosfære.
Første etape af rækkehusene er ved at være færdig udvendig. Én prøvelejlighed står allerede færdig, og der har været lejere forbi og se på den. De viste stor interesse for boligerne og potentialet i hele området.
Hele bebyggelsen vil stå klar til indflytning efteråret 2021.

 

P+

“Vi skaber arkitektur sammen med vores kunder. Udgangspunktet er derfor altid den konstruktive dialog. Det er gennem denne dialog, at vi skaber en fælles retning for projektet og ejerskab hos bygherre. I sidste ende giver det også det bedste byggeri – byggeri, der skaber værdi for bygherre og samtidig er et byggeri, der kan mærkes, giver mening og livskvalitet for brugerne.”

Læs mere om vores mange andre boligprojekter her.