P+P arkitekter har i samarbejde med MT Højgaard tegnet et konkurrenceprojekt bestående af 92 almennyttige boliger samt 140 ungdomsboligenheder på Nordhavnen i Aarhus.
Projektet er tegnet med udgangspunkt i havnens markante karaktertræk og historik. Udadtil fremstår bygningen derfor både rå og robust. En facadeskærm, beklædt med cortenstål, tegner med et markant dynamisk knækket linjeforløb hele bebyggelsen. Den indvendige facade fremstår som en kontrast mere lys og åben. Her er valgt en hvid facadebeklædning hvor der arbejdes med vertikal begrønning, samt grønne glasværn.
Bygningen karrestruktur tegner et indre gårdrum, der er designet som en strand med sand, marehalm, træbeklædte promenadebroer, samt små skæve træhuse til opbevaring af kajakker, surf udstyr m.m.

Boligprojektet er designet ud fra ønsket om at skabe et levende hus, som både er energimæssigt og socialt bæredygtigt. På energisiden er bygningen designet som et 0-energihus. Dette er opnået ved både optimering af designløsningerne, samt ved integreret anvendelse af solceller på taget.

Se video om Strandhuset og om hvordan vi har arbejdet med BIM i processen.

 

Færdiggørelse:
2011

Bygherre:
Brabrand Boligforening

 

Projekt:
Nybyggeri - miljøoptimeret 0 energi byggeri 

 

Opgave:
Konkurrence

 

Størrelse:
12000 m2 - 92 familiebolig/+55 boliger og 140 ungdomsboliger

Byggesum:
130 millioner
 

<Tilbage til projekter